Inspiration til genbrug og upcycling på internettet

Gamle syltetøjsglas omdannet til seje legohoveder - hjemmelavet af en medlem i gruppen "Genbrug! Vi gør gammelt til nyt igen... Upcykling for kreative" på Facebook.

Gamle syltetøjsglas omdannet til seje legohoveder – hjemmelavet af et medlem i gruppen “Genbrug! Vi gør gammelt til nyt igen… Upcykling for kreative” på Facebook.

Internettet bugner af muligheder for køb/salg af brugte varer og ideer til upcycling og redesign. Vi har været lidt på udkig og giver dig her nogle få tips til, hvor du kan starte.

På Facebook

På Facebook har mange loppemarkeder og genbrugsbutikker deres egne sider, som du kan holde dig opdateret på. Vil du opdage nye muligheder, er det til gengæld en god idé at lede efter grupper, hvor medlemmerne deler tips med hinanden.

Der findes både grupper, hvor medlemmer sælger og køber hinanden imellem, viser egne kreative redesign-påfund frem eller deler informationer om kommende genbrugsmarkeder i nærheden. Her er eksempler på netop disse tre typer af grupper:

Hjemmesider til køb og salg af brugte varer

Der er mange steder på internettet, hvor du har mulighed for at købe (og sælge) fine brugte varer frem for at investere i dyrere sager.

Hvis du handler på Amazon, kan du også tit købe varerne i en brugt (og ofte billigere) udgave.

Hvis du handler på Amazon, kan du også tit købe varerne i en brugt (og ofte billigere) udgave.

Den mest kendte er nok dba.dk, hvor alle tænkelige og utænkelige ting sælges. De har flere gode over- og underkategorier, der kan hjælpe dig på vej gennem de mange annoncer.

Er du til bøger, er bogbasen.dk et godt sted at gå på opdagelse. Du kan både søge efter forfatter, genre eller titel. Dukker der ikke noget op, kan du efterlyse den specifikke bog, du er interesseret i.

Hvis du elsker at finde nyt til klædeskabet, er bazaren på trendsales.dk værd at tjekke ud. Der er både tøj til mænd og kvinder, og ofte kan du selv komme med et bud på, hvad du vil give for varen. Ud over tøj er der også varer i Elektronik- og Hjem & bolig-kategorien.

 Gå på opdagelse på Pinterest og Instagram

Pinterest er et nyere socialt medie, der generelt fokuserer meget på kreativitet, hobbyer og DIY. Her er der rig mulighed for at lade dig inspirere til egne redesignprojekter. Søg på #reuse, #upcykling eller lignende, eventuelt kombineret med den specifikke ting, du overvejer at genbruge, og gå så på opdagelse i de mange spændende opslagstavler og pins.

På Instagram er der også mange brugere, der fremviser redesign eller genbrugsoplevelser. Udforsk for eksempel hashtaggene #genbrug, #secondhand, #diy, #loppefund, #loppeguld, #genbrugsguld og #upcykling.

 

Tjek Maries hjemmeside.

Del med dine vennerShare on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInShare on TumblrPin on Pinterest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *